ARCHIVED FORUM -- March 2012 to February 2022READ ONLY FORUM
This is the second Archived Forum which was active between 1st March 2012 and 23rd February 2022
Hej til jer alle.Efter rep. af flere japanske og engelsk hifi har jeg altid syntes at B&O lavede flere pæne radioer. Har i forvejen en 1900-2 som stadig virker.
Nu fandt jeg denne Beomaster billigt sammen med en Beocord 8004 og syntes det var en skam bare at skrotte det hele. Har fået liv i radioen efter jeg fandt et printbrud ved loddeø ved en lyt som giver 6,5v til transistorer, som igen sender scanpulser videre til tastaturet. Det er ret afgørende at dette virker da den ellers ikke kan tændes.Nu virker alle taster og jeg kan se i displayene hvad der foregår. Fedt at se den starte Så langt så godt. Alle forsyningsspændinger er målt og OK. Har ikke haft musik igennem endnu da det åbenbart "berømte" volumestyring ikke har det godt.Selve motoren der driver volumepotmetre ville ikke køre rundt, så jeg pillede den ud og skilte den ad. De 2 metal-pinde der skal omslutte kommutatoren og give spændingen til motor var defekte. (kendt fejl)Den ene var bøjet og den anden meget slidt. Selve gearkassen foran motor er intakt og i god stand. Motoren er velsmurt og drejer nemt rundt med fingrene.Nu har jeg loddet nye tynde kobberpinde på og motoren kan køre rundt. Dog kører den nemmere den ene vej end den anden hvilket jeg ikke forstår.Ifølge servicemanual kan man justere spændingen til motoren til 6,5 volt når man trykker hhv volume op og ned.Ved 6,5 v kører motor meget langsomt, hvilket virker rigtigt da den jo trækker et potmeter. Ved 10 v
kører den så endnu hurtigere.
Men ofte starter den slet ikke, så kan man "dappe" lidt til motorhuset så starter den, har læst at dette også er en kendt fejl på den. Så den er åbenbart kritisk med at de "slæbesko" får god kontakt med kommutator.Er der nogle erfaringer med denne motor og findes der en erstatning ?
Kan man "ombygge" en anden motor ?
Er der forslag til en form for "slæbesko" som virker rigtig godt, for jeg tror at de slæbesko er kritiske for at motor kører rigtigt.
Jeg har ikke kunnet finde noget på ebay eller andre steder, jeg tænker på om der findes et datablad måske'med motordata, så jeg evt kunne finde en erstatning ?På forhånd tak, håber der er erfarne B&O folk der har rodet med denne model ?Mvh Jens