ARCHIVED FORUM -- March 2012 to February 2022READ ONLY FORUM
This is the second Archived Forum which was active between 1st March 2012 and 23rd February 2022
Hej
Jeg er ny i dette forum og har brug for lidt assistance med min nyerhvervede BG 4000.
umiddelbart fungerer den, dog med disse udfordringer i forbindelse med afspilning:
1:
Start punkt for LP (12") og 10" plader er helt fint. Skal jeg dog spille en 7", så sænker maskinen armen for langt ude på kanten af pladen således, at pickuppen/armen simpelthen konsekvent glider af pladen (ikke så godt). Det er som om at den sætter nålen lige 1-2 mm for tidligt.
Jeg ved, at start/stop punkterne er relæstyret, men kan man "flytte" dette start punkt bare et par mm " til venstre" således at nålen landes korrekt på pladen?
2:
Hvis der ikke er nogen plade på, så kører armen helt fint frem/tilbage uden problemer/mislyde. Tænker at motor/sensor/værket da virker som det skal.
Hvis den spiller en plade, så går tracking af tonearmen ifbm afspilningen periodisk "i stå" så armen lige pludselig ikke følger med, og nålen bliver så hele tiden trukket tilbage til tidligere på pladen. Fejlen sker meget tit ved pladens afslutning når udløbsrillen begynder. Løfter jeg armen, så kan maskinen fint og uden problemer panorere frem og tilbage hen over hele pladen.
3:
Maskinen stopper afspilning "for tidligt" hvis der ikke er særligt meget udløbsrille (plads tilbage til denne på pladen - maskinen kommer tæt på enden). Er især noteret ved afspilning af 7"s da disse ofte ikke har særlig meget overskudsplads til udløbsrillen.
Jeg har læst i en tidligere debat, at det kan hjælpe at skifte drivremmen til armen, så jeg har bestilt en, der skulle passe til BG 4000. Håber det kan hjælpe, elles imødekommes andre bud på rettelse. Vil også nulstille og re-kalibrere vægt/Tracking Force, men ved ikke om det kan have noget med dette og mine andre problemer at gøre :-)
Min første tanke var, at noget havde forskubbet sig i maskinen så startpunkt for 7" og slutpunkt (problem nr. 1 + 3) havde rykket sig lidt til den forkerte side, men ved ikke om det kan have noget realitet over sig.
Har I nogle ideer til, hvad der kan være galt? Er der noget andet, ud over de igangværende tiltag, jeg selv kan prøve at gøre?
Jeg er parat til at kigge på mekanikken mht. justering og den slags, men taler vi om elektronikken (udskiftning af dele m.m.), så er jeg desværre ikke så fiks som jeg gerne vil være (også selv om jeg måske ved, hvad der kan være galt), og jeg tør ikke rigtigt vove mig ud i egen udskiftning af elektroniske dele med stor frygt for at ødelægge noget i maskinen.
Håber I kan hjælpe mig til at få den til at spille som den skal. Pladespilleren er ellers kosmetisk i meget pæn stand og inden i er den også fin :-)
Morten
Velkommen til Beoworld !
Det er ret almindeligt, at en Beogram (eller næsten et hvilketsomhelst andet ældre stykke elektronik/mekanik)er tæt på stadig at fungere.Den virker - næsten.Når man så går apparatet lidt efter i sømmene, opdager man, at der faktisk er mange ting, der ikke længere erhelt i orden og meget er faktisk ret langt fra at være korrekt. Elektroniske komponenter ældes ikke alle med ynde - mekaniskedele slides, måske fordi de har manglet korrekt smøring i årtier, justeringer er ikke længere på plads osv.Man kan godt reparere lidt hist og pist, smøre lidt og justere lidt, men hvis apparatet skal fungere som nyt igen, skaldet have en gennemgribende renovering snarere end en reparation.
Det lyder som om, du har fat i præcist sådan et apparat.
Heldigvis er B&Os tangentialpladespillere altid værd at renovere og Beogram 4000 er jo en klassiker. :-)
Martin
Hej Martin
Tak for din tilbagemelding :-)
Er helt på bølgelængde med hensyn til ældre B&O apparater, der virker.... næsten :-D
Nuværende setup er PT en Beomaster 4000. Hertil en 4002'er (AC motor) og et sæt Beovox M70. Vist nok alle i oprindelig stand. Jeg bruger mit anlæg næsten dagligt, og de største gener er her PT lidt brum fra trafoen i forstærkeren (til at leve med) og en AC motor i pladespilleren, der er begyndt at "skurre" (den tror jeg dog at jeg godt tør kaste mig i lag med at skifte selv - skal bare finde en "ny" motor) :-)
Har ledt efter en Beogram 4000 et stykke tid, men de er hele tiden røget for næsen af mig, fordi jeg har været for langsom. Nu er det lykkedes, og jeg vil rigtig gerne beholde den og kunne bruge den i hverdagen (og den så bare fungerer som den skal). Det lyder som en god ide, og giver fin mening, at få pladespilleren tjekket og renoveret så den kan holde og spille i mange år fremover.
Et kig i maskinhuset viser også, at der umiddelbart er tale om oprindelig stand. Havde (nok lidt naivt) håbet, at jeg selv kunne fikse lidt hist og her og så få den til at køre. Vil gerne gå den ekstra mil for at få lige netop denne pladespiller lavet ordenligt :-)
Da jeg desværre ikke tør gøre det selv pga. manglende elektronisk snilde, vil jeg sætte stor pris på anbefalinger, hvor til jeg kan henvende mig i forbindelse med at få den gennemgået og eventuelt totalrenoveret hvis det er det, der skal til.
Beoworld er jo nok det bedste sted at få anbefalingerne fra. Det skal jo helst være nogen, der ved hvad de gør, når vi nu taler om gamle klassiske B&O apparater. :-)
Bor i Greve syd for Kbh., så hvis der er nogle i Københavns området, jeg kunne tage kontakt til, så ville det være fantastisk :-)
Hej igen
Det er faktisk lykkedes mig at afhjælpe mine problemer, og endda temmeligt simpelt
Jeg flyttede den kontaktplade, der styrede startpunktet for 7" singler en anelse, og det har fuldstændigt løst mit problem med, at pladespilleren satte nålen for tidligt.
Nu lander pickup'en præcis hvor den skal hver gang.
Det har umiddelbart også fuldstændigt løst mit problem med at den stoppede for tidligt. Nu kører den også fint pladerne til ende, og stopper først når udløbsrillen rammer. Dette også selv om at der kun er en lille udløbsrille tilbage.
Tracking problemerne i forbindelse med afspilningen er også løst. Det var umiddelbart en nulstilning af tomearmen, kalibrering af vægten, og så en genjustering til den korrekte vægt. Nu spiller den fint pladerne igennem uden problemer.
Håber det holder, men PT så fungerer pladespilleren 100% til trods for, at den er i oprindelig stand. Alle betjenings kontakter virker som de skal, den kører uden mislyde og holder hastigheden både på 33 og på 45.
Så længe tingene virker, ser jeg PT ingen behov for at renovere lige nu. Det er sikkert også bedre at lade være med at pille ved noget der virker, især når det har den alder :-)
Jeg er PT en glad mand :-D
Det kunne dog stadigvæk være interesant med nogle kontakter, man kunne tage fat i, hvis man fik behov for en reparation eller en renovering :-)
NB. Hvis der er nogen, der har en AC motor i overskud, så ville jeg være interesseret til min 4002'er :-)
hej hvordan justerer men armen på en 4002 so den "køre " lige med med "lysarm" det styre det hele ?