ARCHIVED FORUM -- March 2012 to February 2022READ ONLY FORUM
This is the second Archived Forum which was active between 1st March 2012 and 23rd February 2022
Hej nordisk forum,
Jeg har stillet nedenstående spørgsmål på det generelle forum også.
Min Beomaster 6500 har tilsyneladende en løs forbindelse på de venstre passive højttalerudgange. Lyden falder ud, når der pilles ved de tilsluttede DIN-signalkabler. Når der hives let bagud i stikkene er der igen lyd i højttaleren. Fejlen er på både speaker 1 og 2, så det er nok ikke mute relæet. Hovedtelefonudtaget virker også kun i højre kanal, når venstre højttaler ikke kan spille. Powerlink-udgangene har jeg ikke undersøgt. Er der en kendt fejl, som giver løs forbindelse i højttalerterminalerne til en kanal?
Med venlig hilsen
Rasmus
Sandsynligvis en dårlig lodning, et dårligt stik eller et brud i en printbane.Måske en kombination.Svært at pege på den præcise årsag uden at have den på bordet.
Martin
Tak Martin,
Jeg undersøgte stik og ledninger og kom frem til, at det var stikket, som forbinder højttalerterminalerne med mute relæet (bredt hvidt stik med blå ledninger), der var korroderet. Når der blev hevet i DIN-stikkene bag på Beomasteren, har det hevet tilstrækkeligt i de blå ledninger til at skabe forbindelse. Nu er stikket renset, og Beomasteren spiller fint i begge kanaler.
Eneste tilbageværende "fejl" er, at strømforsyningen brummer, så den er lidt irriterende at have stående i stand-by. Jeg antager, det vil kræve en renovering af spolerne at få lyden væk. Er der noget simpelt, der kan gøres, fx nye gummibøsninger til strømforsyningens skruer eller noget lyddæmpende materiale anbragt et særligt sted?
Mvh. Rasmus
Det er transformatoren selv, der brummer.Det hjælper meget lidt (læs: som regel intet) at skifte ophængene.Bedste løsning er at finde en transformator fra et donor apparat.