ARCHIVED FORUM -- March 2012 to February 2022READ ONLY FORUM
This is the second Archived Forum which was active between 1st March 2012 and 23rd February 2022
Hej
En bekendt har et BV7 32 Mrk. 1 til salg til en god pris og jeg overvejer at købe det. Der er dog lige de følgende overvejelser jeg gerne vil have svar på fra nogen der kunne ligge inde med erfaringer med den opsætning:
Jeg vil gerne tilslutte en jailbreaket Apple TV2 til BV7's DVI indgang via en HDMI switch fra OneRemote der styres via fjernsynets Gefen controller. (Selvfølgelig efter den opdatering af TV'ets software som OneRemote foreskriver) (BV7 og HDMI switch tilsluttes hinanden via HDMI-til-DVI converter + audio) . Mine spørgsmål er så som følger:
På forhånd tak.
Hej casperfalden,
kunne du ikke lige tage og linke til det "oneremote-produkt", du omtaler?
Hilsen Millemissen
There is a tv - and there is a BV
Hej Millemissen
Jo her er linket:
http://shop.oneremote.dk/catalog/product_info.php?cPath=30_32&products_id=3300
Mvh Casper
Hej Casper,
produktet du linker til, er en HDMI-switch dvs den giver mulighed for tilslutning af flere HDMI-kilder til en HDMI-tilslutning.
Den kan fjernstyres via Beo4 - under forudsætning af at Gefen-koderne ligger i tv'et.
Om det kan lade sig gøre med et BV7-32MK1, må jeg lige lade stå åbent - vender tilbage senere desangående. Dette er jo nok temmeligt afgørende for dg!
Da et MK1 ikke har HDMI-indgang, skal du i tillæg bruge en converter HDMI til DVI hhv lyd til analog stereo.
Så vidt, så godt.
Er tv'et opdateret til HD-ready? Dsse kits er nu om dage næsten ikke til at opdrive!
Har du tænkt på hvilken billedkvalitet, du får ud af dine investeringer?
Forvent ikke det store sus af et BV7-32 MK1!
Det er et gammelt tv, oprindeligt lavet til analogt tv og video i SD-kvalitet (DVD).
Der er mange, som har bøvlet med et lignende projekt - jeg er ikke sikker på, at de alle er tilfredse med resultatet.
Mit råd til dig vil nok være: hold dig fra det - brug hellere lidt flere penge på en MK5-model - den er født til "alt det sjove".
!! Eller tænkt nyt - en Beoplay V1-32 er ikke dyr !!
N.B. Det skulle være meeeeget billigt, før jeg gad lege med det!!!
Her er et link til lidt mere læsning om temaet:
www.hifi4all.dk/forum/forum_posts.asp?TID=87140
Tak for dit svar.
Jeg kan fortælle at prisen er 7000,- incl fod og beolab 7.1. Tv'et er ikke HD-ready.
Mht. billedkvalitet er det bestemt også inde i mine overvejelser og jeg har selv tænkt enten V1 eller at bruge lidt flere penge på et nyere brugt BV7.
Pengene pt. er bare meget små, så det jeg tænkte var: Købe sættet og så senere finde en brugt BV7 skærm der er nyere evt. Mrk 5 og skifte den med Mrk 1 skærmen. For det jeg har tænkt er at 7000 er billigt for stand+højttaler og så vil jeg godt kunne leve med Mrk 1 skærmen et stykke tid. Er det en logik du kan følge og vil du kategorisere det som "så billigt at du gad lege med"?? :-)
Hilsen Casper
Det ville jeg nok ikke...
....du skal noget længere ned - samt have sikkerhed for overhovedet at kunne få fat i et HD Ready-kit.
Når folk sælger en BV7-32 MK-nyere vil de helt sikkert også af med stand og højtaler/e.
Hvad skulle de bruge dem til uden tv'et?
Så det argument holder ikke helt - desværre.
Jeg kan forstå, at "pengene spiller en rolle".
Er du ikke fikseret på netop tv'ets udseende/BV7-designet, ville et BV8-32 være en laaangt bedre mulighed.
Her har du nem mulighed for at sætte en ekstern HD-tv boks til - og din ATV via HDMI.
Med de rette puc-koder kan alt betjenes med en Beo4.
Har du brug for det fås de også med et ML-modul indbygget - så kan det senere event bruges som link-tv.
Og det til en pris, der er under de 7000, du nævnte for BV7-32MK1.
Beklager - men du har selv bedt om min mening.
Update 14.30
Du kan ikke få en Gefen-puc til et BV7-32 MK1 - det er derimod ikke noget problem mht en BV8-32.
Du behøver skam ikke beklage - jeg har jo selv bedt om input :-)
Jeg må indrømme at jeg er nok ret fikseret på BV7's udseende og synes også at lyden er bedre end på BV8 - og min kone er professionel musiker så lyden er vigtig. (Hellere nogenlunde billede og super lyd hvis du spørger hende :-) )
Jeg har faktisk selv startet med at forestille mig det skulle være BV8, men fandt så ud af at jeg skulle op i BV8-40 for at få Masterlink OG Surround, og det er pt. kun BV7-32 der er indenfor min økonomiske rækkevidde. Men jeg kan selvfølgelig vælge at købe et BV8-32 med masterlink og så rykke det ind i et andet rum når jeg får råd til et andet tv med surroundmodul.
Jeg overvejer ihvertfald kraftigt BV8 istedet.
Mht. din update om Gefen-puc - er du helt sikker på det? For ifølge vejledningen fra OneRemote på den switch er det jo muligt. Hvis du har ret er det ihvertfald ved at være det sidste søm i ligkisten til min ide om at købe BV7 tror jeg :-)
Hvis jeg partout VIL købe det BV7 forestiller jeg mig evt. at jeg tilslutter Zaptor via scart eller component og så ATV via DVI. Jeg har ikke pt. en ekstra kilde der skal sættes til, men HVIS det skulle vise sig at jeg får brug for at sætte en anden kilde til, vil det være muligt for mig at tilslutte min Western Digital Live via composite som afløser for ATV og så sætte den nye kilde til via DVI. Ikke ligefrem en ide der er frontløber på billedsiden, men det ville kunne fungere - ved dog ikke om BV7 vil kunne styre WD Live?
hvis lyd er vigtig for din kone, bør du/hun ikke nøjes med hverken BV7's eller BV8's egen højtaler.
Så snakker vi gode eksterne højtalere sat op så lyden passer til rummet - samt en god stol i sweetspot'et.
Og her er der ingen forskel på mulighederne ved de to tv.
Mht puc/Gefen er du da velkommen til at kontakte en forhandler.
Men husk at melde resultatet tilbage her på tråden.
"You think we can slap some oak on this thing?"